Tig-Svejsning (Kontinuerlig Lysbue) - Selco Genesis G 200 TLH Instruction Manual

Table of Contents

Advertisement

Available languages
  • EN

Available languages

  • ENGLISH, page 17
Tænding og opretholdelse af lysbuen
Den elektriske lysbue tændes ved gnidning af elektrodespidsen
på svejseemnet forbundet til stelkablet og - når lysbuen er tændt
- ved hurtigt at trække stangen tilbage til den normale svejseaf-
stand.
Det vil normalt være nyttigt at have en højere indledende strøm
i forhold til basis-svejsestrømmen (Hot Start) for at lette tændin-
gen af lysbuen.
Når den elektriske lysbue er dannet påbegyndes smeltningen af
den midterste del af elektroden, der aflægges i dråbeform på
svejseemnet.
Elektrodens eksterne beklædning leverer under brugen beskyt-
telsesgas til svejsningen, der således vil være af god kvalitet.
For at undgå, at dråber af smeltet materiale ved kortslutning af
elektroden med svejsebadet medfører slukning af lysbuen p.g.a.
en utilsigtet tilnærmelse af de to enheder, vil det være hensigt-
smæssigt at øge svejsestrømmen forbigående, indtil kortslutnin-
gen er afsluttet (Arc Force).
Hvis elektroden hænger fast i svejseemnet vil det være hensigt-
smæssigt at sænke kortslutningsstrømmen til minimum (antistic-
king).
Udførelse af svejsningen
Elektrodens hældningsvinkel varierer afhængigt af antallet af
afsættelser; elektrodebevægelsen udføres normalt med svin-
gninger og stop i siden af sømmen, således at man undgår for
stor afsættelse af svejsemateriale i midten.
Fjernelse af slagger
Svejsning med beklædte elektroder kræver fjernelse af slagger
efter hver afsættelse.
Slaggerne kan fjernes ved hjælp af en lille hammer eller ved
børstning, hvis det drejer sig om skøre slagger.

9.2 TIG-svejsning (kontinuerlig lysbue)

Indledning
TIG-svejsemetoden (Tungsten lnert Gas) er baseret på princippet
med en elektrisk lysbue, der tændes mellem en ikke smeltbar
elektrode (ren eller legeret tungsten med smeltetemperatur på
cirka 3370°C) og svejseemnet; en atmosfære af inert gas (argon)
sørger for beskyttelse af badet.
For at undgå at der opstår farlige tungstensophobninger i elek-
trodens forbindelsessted, må der aldrig opstå kontakt med det
der svejses. Af denne årsag oparbejdes der en udladning, ved
hjælp af en HF generator, som tillader en fjernbetjent tilslutning
af den elektriske bue.
Der findes også en starttype med reduceret tungstentilføjelse:
start med lift, der ikke har høj frekvens, men en indledende til-
stand med kortslutning ved lav strøm mellem elektroden og
emnet; i det øjeblik, hvor elektroden løftes, skabes lysbuen og
strømmen øges indtil den når den indstillede svejseværdi.
For at forbedre kvaliteten af svejsevulstens afsluttende del, er
det hensigtsmæssigt at kunne betjene svejsestrømsænkningen
med præcision og det er nødvendigt at gassen strømmer ned i
svejsebadet endnu et par sekunder efter at buen er gået ud.
Under mange arbejdsforhold er det hensigtsmæssigt at kunne
råde over to forindstillede svejsestrømme og med lethed at
kunne skifte fra den ene til den anden (BILEVEL).
Svejsepolaritet
D.C.S.P. (Direct Current Straight Polarity)
Den mest anvendte polaritet (direkte polaritet), der giver
begrænset slid på elektroden (1), fordi 70% af varmen koncen-
treres på anoden (emnet).
Der fås smalle og dybe bade ved høje fremføringshastigheder,
og således lav termisk indflydelse. Størstedelen af materialer
svejses med denne polaritet, undtagen aluminium (og alumi-
niumslegeringer) og magnesium.
D.C.R.P. (Direct Current Reverse Polarity)
Omvendt polaritet tillader svejsning af legeringer beklædt med
et varmebestandigt oxydlag med en smeltetemperatur, der er
større end ved metal.
Der kan ikke anvendes høj strøm, fordi det vil medføre stort slid
på elektroden.
D.C.S.P.-Pulseret (Direct Current Straight Polarity Pulsed)
Når der anvendes en vedblivende pulseret strøm, opnås en
bedre kontrol af svejsebadet under specielle arbejdsforhold.
Svejsebadet formes af spidsimpulserne (Ip), hvorimod basis-
strømmen (lb) holder buen tændt; på denne måde bliver det
nemmere at svejse tynde flader med mindre deformering, og
der opnås en bedre formfaktor og dermed mindre fare for rev-
ner eller fedtede optagninger.
Når frekvensen forøges (middelfrekvens) opnås en mindre bred,
mere koncentreret og mere stabil bue samt en højere svejsek-
valitet ved tynde genstande.
125

Advertisement

Table of Contents
loading

Table of Contents