Oplæring; Forberedelse - P.Lindberg 9068995 Manual

Wood chipper
Table of Contents

Advertisement

Available languages

Available languages

OPLÆRING
Læs denne brugervejledning omhyggeligt før maskine samles.
Læs, forstå og følg alle instruktioner på maskinen, før den tages i brug. Vær helt fortrolig med
betjeningselementerne og den korrekte brug af maskinen, før den betjenes. Opbevar denne manual
på et sikkert sted til fremtidig reference og til bestilling af reservedele.
Lad aldrig børn betjene enheden. Betjen aldrig udstyret uden ordentlig instruktion. Kun ansvarlige
personer, der er fortrolige med disse regler for sikker betjening, bør have tilladelse til at bruge
denne enhed.
Hold arbejdsområdet fri for alle personer, især små børn og kæledyr. Stop motoren, når de er i
nærheden af enheden. Hold arbejdsområdet rent og fri for grene og forhindringer, som man kan
snuble eller falde over.
Husk, at operatøren eller brugeren er ansvarlig for ulykker eller farer, der opstår for andre
mennesker, deres ejendom og dem selv.
Flishuggeren er et kraftfuldt værktøj, ikke legetøj. Udvis ekstrem forsigtighed til enhver tid. Maskinen
er beregnet til at flishugge træ. Brug den ikke til noget andet formål.
Hvis der opstår situationer, som ikke er beskrevet i denne vejledning, skal der udvises forsigtighed og
god dømmekraft.

FORBEREDELSE

Kontroller området, hvor udstyret skal bruges, og fjern alle fremmedlegemer.
Brug ikke maskinen uden at bære tilstrækkelig beskyttelse og sikkerhedsbriller.
Bær altid sikkerhedsbriller eller beskyttelsesbriller under drift og under udførelse af justering eller
reparation for at beskytte øjnene mod fremmedlegemer, der kan kastes ud af maskinen.
Sørg for, at brillerne eller beskyttelsesbrillerne sidder korrekt.
Undgå løstsiddende tøj, og brug beskyttende fodtøj, der giver bedre fodfæste på glatte overflader.
Skjorte og bukser, der dækker arme og ben, og støvler med ståltå anbefales.
Sæt håret op over skuldrene. Bær ikke løstsiddende tøj eller smykker, der kan blive fanget i
bevægelige dele. Betjen aldrig enheden i bare fødder, sandaler eller kondisko. Brug handsker, når
materialet føres ind i flishuggerens tragt. Sørg for, at handskerne sidder ordentligt.
ADVARSEL
Benzin er meget brandbart og dampene er eksplosive. Tag de følgende forholdsregler.
Opbevar brændstof og olie i godkendte beholdere.
Holdes væk fra varme og åben ild, og utilgængeligt for børn.
Tank kun brændstof udendørs, og ryg ikke, mens der tankes.
Kontroller og påfyld brændstof, før motoren startes. Fjern aldrig tankdækslet eller påfyld brændstof,
mens motoren kører, eller når motoren er varm. Lad motoren køle af, før der påfyldes brændstof.
Hvis der spildes brændstof, forsøg da ikke at starte motoren, men flytte maskinen væk fra området
og undgå at skabe nogen form for antændelseskilde, indtil brændstofdampene er forsvundet.
Sæt alle dæksler til brændstoftanke og -beholdere forsvarligt på igen.
P. Lindberg A/S
Tlf: 70212626
9
Sdr. Ringvej 1
DK-6600 Vejen
MAN 9068995 DK V1
www.p-lindberg.dk
e-mail: salg@p-lindberg.dk

Advertisement

Table of Contents
loading

Table of Contents