parkell Digitest II Instructions For Use Manual page 7

• En tør vattampon skal anbringes i kindhulen for at
isolere tanden fra læben og kinden.
• Der bør anvendes et plastikspejl til at holde tun-
gen væk fra tanden under testning.
• Sæt tandsonden (E) i den åbne ende af strømen-
heden. For at øge den
elektriske ledningsevne
og kontakten mellem tand
og sonde skal der påføres
en lille smule tandpasta på
metalspidsen.
• Metaloverflader eller
keramiske overflader kan ikke anvendes som
kontaktpunkter til tandsonder. Tænder, der er
udvalgt til pulpatestning, skal have tilstrækkelig
blotlagt emalje eller dentin for at gøre det muligt
for sonden at få kontakt tænderne uden at røre
tandkødet eller en metalrestaurering. I visse
tilfælde kan dette gøre det nødvendigt at anvende
en præcisionssonde (medfølger).
• Gør patienten helt klar over, hvad det er, du vil
gøre, så de ikke bliver overraskede under testen.
• Oplys patienten om, at når vitalitetstesten er i
gang, skal de forsigtigt række hånden i vejret, når
de mærker stimulussen første gang. Dette bør
forhindre patientubehag.
Pulpavitalitetstestning
med Digitest II
pulpavitalitetstesteren
1) Tryk og hold startknappen (F)
nede i et halvt sekunder, og slip
så knappen for at aktivere en-
heden. Når knappen er trykket
ned, viser displayet én række
vandrette søjler, hvis enheden
er indstillet til "SLOW" (langsom), to rækker til "ME-
DIUM" (mellem) eller tre rækker til "FAST" (hurtig).
Når knappen slippes, viser displayet "00", hvilket
angiver, at det er klar til at starte vitalitetstesten.
Displayet slukker, hvis enheden ikke anvendes
inden for 14 sekunder.
LANGSOM
2) Hvis den ønskede tilstand for
stimulusfrekvens blev vist, kan
vitalitetstesten fortsætte som
beskrevet i trin 4.
3) Hvis du ønsker at ændre til-
standen for stimulusfrekvens, skal
du flere gange trykke og slippe knappen to gange
hurtigt efter hinanden. Displayet løber gennem de
tre tilstande for stimulusfrekvens. Når den ønskede
indstilling vises, skal der trykke på knappen endnu
en gang for at lade displayet vende tilbage til "00",
så testen kan begynde.
BEMÆRK: Enheden husker den sidste
tilstandsindstilling for stimulusfrekvens, selv
hvis enheden slukkes.
MELLEM HURTIG
KLAR
4) Anbring tandsondens spids med tandpasta midt
på tandens labiale eller linguale overflade. Undgå
bløddele og restaureringer såsom kroner, amal-
gamer eller kompositter.
5) Tryk og hold knappen nede, og tallet på displayet
vil stige, hvilket angiver, at en Gentle Pulse-stimu-
lus automatisk anvendes på tanden. Når patienten
E
angiver, at vedkommende kan mærke stimulussen,
skal knappen slippes. Stimulussen stopper øjeblik-
keligt. Displayet fryser og holder slutaflæsningen
i ca. 14 sekunder, så den kan noteres. Derefter
slukker enheden automatisk.
6) Den maksimale stimulusaflæsning er 64. Selvom
der ikke er nogen respons på dette niveau, er der
stadig mulighed for, at tanden er vital. Ingen følelse
ved dette tal tyder blot på, at tanden ikke reagerer
på testtidspunktet. Da tænder er kendt for at kom-
me sig efter traumatiske skader mange dage efter,
de har givet en "ikke-vital" aflæsning, er opfølgende
testning imidlertid næsten altid indiceret efter alle
indledende aflæsninger. Hvis denne aflæsning
vedbliver over flere besøg, kan det med rimelighed
antages, at tanden er ikke-vital. Denne konklusion
skal dog altid bekræftes ved hjælp af en anden
accepteret, endodontisk testmetode.
7) For at bekræfte aflæsningen skal en tilsvaren-
de kontroltand i samme bue testes. Molarer skal
F
matches til molarer, præmolarer til præmolarer,
hjørnetænder til hjørnetænder og incisorer til
incisorer. Hvis det ikke er muligt som følge af
manglende tænder, endodontisk behandlede
tænder eller helt dækkende restaureringer, skal en
tilsvarende tand i den modsatte bue anvendes.
Kliniske observationer
• Det er umuligt at udarbejde en "tabel over
normale værdier" til aflæsninger af pulpates-
teren, da "NORMAL" IKKE EKSISTERER I
PULPATESTNING. I stedet skal klinikeren udføre
sekventielle sammenligninger mellem måltanden
og kontroltanden under flere klinikbesøg i træk,
hvor det skal observeres, hvordan aflæsningerne
ændrer sig, som tiden går. Ved at anvende elek-
trisk pulpatestning, sammen med alle tilgængelige
diagnostiske oplysninger, er det ofte muligt at
forudsige, hvad der vil ske med tandens vitalitet.
Dette lader det kliniske personale tage informere-
de beslutninger, om endodontisk behandling er
relevant, og om det er tilrådeligt blot at holde øje
med tænderne og vente.
• Der er generelle anatomiske tendenser i pulpat-
estningsaflæsninger. Posteriore tænder behøver
som regel større stimulus end anteriore tænder,
sikkert på grund af den tykkere emalje og dentin
i posteriore tænder. Emalje behøver større
stimulus end dentin eller cementum grundet den
højere procentdel af ikke-ledende mineral og den
lavere procentdel af vand. Krydsbue-tænder eller
modstående tænder har tilsvarende tærskler over
for stimulus.
• Stimulustærsklen kan også påvirkes af sådanne
faktorer som patientens alder, køn og tidligere
smerteanamnese, pulpakammerets størrelse,
traume, patologi og brug af receptpligtig og hånd-
købsmedicin eller brug af ulovlige stoffer.