3M Versaflo TR-603E-ASB Manual page 41

Hide thumbs Also See for Versaflo TR-603E-ASB:
Table of Contents

Advertisement

Available languages
  • EN

Available languages

  • ENGLISH, page 1
d
BRUGSANVISNING
Læs venligst disse instruktioner sammen med folder om 3M™ Versaflo™
TR-603E-ASB Turbo åndedrætsværn hvor der findes information om:
• Godkendte kombinationer af masker og filtre
• Reservedele
• Tilbehør
UDPAKNING
Dit 3M™ Versaflo™ TR-603E-ASB Turboåndedrætsværn skal indeholde:
a) Batteridrevet turboenhed
b) Luftflowindikator
c) Brugsanvisning
d) Indlægsseddel
^ ADVARSEL
Korrekt udvælgelse, uddannelse, brug og vedligeholdelse er
afgørende for, om produktet beskytter brugeren imod visse luftbårne
forurenende stoffer. Undlades at følge alle instruktioner om brugen af
disse åndedrætsværn og/eller undlades korrekt brug af produktet i
hele perioden af eksponering, kan det skade brugerens helbred, føre til
alvorlig og livstruende sygdom eller varig invaliditet.
For egnethed og korrekt brug, følg alle brugsanvisninger og de lokale
myndighedsregler. Ved tvivlstilfælde, kontakt den arbejdsmiljøansvarlige eller
3M´s lokale repræsentant.
^ Vær særlig opmærksom på angivne advarsler.
SYSTEMBESKRIVELSE
3M™ Versaflo™ TR-603E-ASB Turbo åndedrætsværn er beregnet til brug
med godkendt hoveddel (se indlægsseddel). Dette produkt overholder
kravene i EN12942:1998 + A2:2008 (Åndedrætsværn - Filtrerende
åndedrætsværn med turboenhed samt hel-, halv- eller kvartmaske).
Turboenheden kan bruges med Heavy duty batteri og enten partikel- eller
kombineret organisk damp og partikelfilter. Turboenheden er forsynet med et
elektonisk modul der med lyd, lys og vibration advarer om lavt batteriniveau
og/eller for lavt luftflow. I tilfælde af svigtende luftflow kan arbejdsområdet
forlades sikkert. Turboeheden har også en filterindikator, der angiver
tilstopning af partikelfilteret og en batterindikator der angiver batteriets
opladningstatus.
^ Indikator for filtertilstopning gælder kun for partikelfiltre. Den giver ikke
information om brugstid af gas- og dampfiltre.
^ ADVARSLER OG BEGRÆNSNINGER
Brug dette åndedrætsværn i nøje overensstemmelse med alle instruktioner:
• • i denne brugsanvisning,
• • der følger med øvrige komponenter til udstyret (f.eks. TR-603E-ASB
Turboenhed indlægsseddel og brugsanvisninger for filtre og hovedel).
Brug ikke i koncentrationer over 2000 x grænseværdien (GV).
Åndedrætsværnet må ikke benyttes som beskyttelse mod ukendte
luftforureninger, hvor forureningens koncentration ikke er kendt eller hvor
koncentrationen betyder umiddelbar fare for liv eller helbred (IDLH).
Brug ikke udstyret på steder hvor luften indeholder mindre end 19,5% ilt
(3M's definition. I nogen lande gælder andre minimumsværdier for
iltindholdet. Undersøg dette i tvivlstilfælde).
Brug ikke udstyret i ren ilt eller i iltberigede atmosfærer (over 23% oxygen).
Brug kun sammen med hoveddele, filtre og reservedele angivet i
referencebladet og i det tekniske datablad (TDS).
Brug ikke uautoriserede filtre, turboenheder eller friskluft som del af dette
system.
Må kun anvendes af uddannet, kvalificeret personale.
Forlad straks det forurenede område, hvis:
a) Hvilket som helst af udstyrets dele beskadiges.
b) Luftstrømmen til masken mindskes eller stopper.
c) Aktiveret alarm for lavt airflow eller lav ladestand på batteri.
d) Vejrtrækningen bliver vanskelig.
e) Der opstår svimmelhed eller andet ubehag.
f) Forurening kan lugtes eller smages eller der opstår irritation.
Dette udstyr må aldrig modificeres eller ændres. Brug kun originale 3M
reservedele.
^ Brug ikke disse produkter i brandfarlige eller eksplosive omgivelser.
Gnistfang skal bruges i situationer hvor turboenheden udsættes for gnister,
smeltet metal eller andre varme partikler.
Udvælg og brug passende beskyttelse ved udsættelse for gnister og/eller
flammer.
Ved brug i områder med højt magnetfelt kontakt 3M Teknisk Service.
^ Masken må ikke bruges, hvis man har skæg eller skægstubbe, som
kan nedsætte maskens effektivitet, da der opstår utæthed mellem
maske og ansigt.
Tilpas udstyret bedst muligt for maksimal beskyttelse eller anvend et
alternativt åndedrætsværn.
Må kun bruges med brilleindsatsen, der fås som tilbehør til dette produkt.
Sørg for, at brillestængerne ikke generer for maskens ansigtstætning.
De anvendte materialer, der kan komme i kontakt med brugerens hud, er
ikke kendte som allergifremkaldende.
Dette produkt indeholder ikke dele fremstillet af naturgummi med latex.
KLARGØRING TIL BRUG
Åndedrætsværn er beregnet til at reducere udsættelse for visse forureninger,
og skal altid håndteres med omhu og kontrolleres grundigt inden brug. Tjek
at udstyret er komplet, ubeskadiget og korrekt samlet. Enhver beskadiget
eller defekt del skal udskiftes med originale 3M reservedele før brug. Foretag
kontrol af maskens samling som angivet i berugsanvisningen inden brug.
Batteri
Vælg et godkendt batteri. (Se indlægssedlen til TR-603E-ASB turboenheden
for en liste over 3M-godkendte batterier). Inspicer batterikassette, hængsel,
haspe og elektriske kontaktben på batteriet og udskift batteriet hvis det er
beskadiget. Batteriet skal oplades straks efter modtagelsen som angivet på
produktpakningen (se fig. 1). Se brugsanvisningen til opladersættet for
vejledning i opladning af batteri. Batteriopladningen kan ses ved at trykke på
indikatoren som vist i fig. 2. (1 pind = mindre end 20%, 5 pinde = 80-100%).
En tilsvarende batteriindikator findes også på turboenhedens display. Monter
batteriet som vist på fig. 3. Låsen skal låse med et hørbart klik. Træk forsigtigt
i batteriet for at kontrollere, at det er låst fast.
Filtre
Vælg et godkendt filter. (Se indlægssedlen til TR-603E-ASB Turboenheden
for en liste over 3M-godkendte filtre).
Den indre runde pakning er den primære forsegling mellem filteret og
turboenheden. Den ydre barriere forhindrer indtrængning af skidt og snavs.
^ Kontroller filter og indre pakning før installation og udskift staks hvis
beskadiget.
Inspicer filterets plastikholder incl. hjørner og hasper grundigt.
Udskift omgående ved beskadigelse.
Hvis filteret har været tabt eller fejlhåndteret, skal der påny foretages grundig
inspektion. Hvis du har nogle problemstilinger, venligt henvend dig til
nærmeste 3M forhandler eller 3M Teknisk Service.
^ Monter altid filteret korrekt i turboenheden. Vær sikker på at
turboenheden er slukket.
For at montere filteret, placer venstre side af filteret i turboenhedens hængsel
og klik den højre side på plads (se fig. 4). Træk forsigtigt i filteret for at sikre at
det sidder på plads i begge sider. Alternativt kan et filterdæksel monteres
udenpå filteret. Filter og filterdæksel er markeret med symboler for nem
identifikation og kompatibilitet. Se detaljer i indlægssedlen. Brug af
filterdæksel anbefales men er ikke påkrævet. Hvis der bruges gnistfang
og/eller forfilter skal der bruges filterdæksel. Udskift filterdækslet hvis det er
beskadiget. Filterdækslet skal monteres på filter før isætning i
Turboenheden. Isæt filteret i dækslet og sikr at haspen i bunden klikker på
plads og filteretiketten er synlig i filtervinduet. Instalér herefter i
Turboenheden som vist i fig. 4. Ved brug af gnistfanget og/eller forfilter,
placer disse i filterdækslet i samme rækkefølge som vist på fig. 5 A (hvor 1 =
Filterdæksel; 2 = Gnistfang; 3 = Forfilter; og 4 = Filter). Vær sikker på at
udskæringer i gnistfang og forfilter flugter før montering til filter. Se fig. 5B og
5C for korrekt placering af gnistfang hhv. forfilter. Gnistfang skal bruges i
situationer hvor turboenheden udsættes for gnister, smeltet metal eller andre
varme partikler.
Maske
Kontroller masken for revner, slid og snavs. Kontroller især at
ansigsttætningen er intakt. Maskematerialet skal være eftergivende - ikke
stift.
Undersøg indåndingsventiler for revner eller slid. Løft ventiler og tjek
ventilsædet for snavs eller revner.
Kontroller at stropper er intakte og har en god elasticitet.
Undersøg alle plastikdele for tegn på revner eller synligt slid.
Fjern dækslet til udåndingsventilerne og undersøg ventil og ventilsæder for
tegn på snavs, slid eller revner. Sæt dækslet på plads igen.
Tjek at filteret er korrekt til anvendelse - tjek farve- og bogstavkode samt
klasse. Tjek at udløbsdatoen ikke er overskredet.
Kontrol af luftflow
Turboenheden er for-kalibreret for at sikre et passende luftflow. Der
kompenseres for ændringer i luftens vægtfylde, der ændres med højden
(over daglig vande) og lufttemperatur. Der skal dog udføres en kontrol af
luftflow med luftflowindikatoren inden brug.
Forbind luftslangen med turboenheden og tænd. Lad turboen køre 1 minut
inden luftslangen fjernes og isæt luftflowindikatoren i turboenheden.
NB: Vær opmærksom på at indikatoren for "helmaske" skal være tændt før
luftflowindikatoren tilsluttes. Vent endnu et minut til luftflowet har stabiliseret
sig.
Vær sikker på at bunden af bolden, med airflow indikatoren placeret lodret,
er placeret ved eller over minimumsmarkeringen ved "bogstavet" svarende til
din "zone" (se fig. 6). For at bestemme din zone skal du kende højden (over
daglig vande) og temperatur for hvor du er placeret. Find herefter zonen
udfra grafen vist i fig. 7.
Alarmtjek
Lyd-, lys- og vibrationsalarm vil blive aktiveret hvis luftflowet falder til under
mindste flowhastighed angivet af fabrikanten (MMDF = Manufacturer´s
40

Advertisement

Table of Contents
loading

Table of Contents