Download Print this page

OBH Nordica 6667 Instructions For Use Manual page 4

Advertisement

Available languages
  • EN

Available languages

Blenderens motor driver knivsbladene i høj hastighed for at garantere en grundig blendning. Derfor
er det vigtigt, at blenderen altid står på et plant og tørt underlag, inden den igangsættes. Kontroller
også, at beholderen er korrekt placeret på motordelen, idet blenderen ellers ikke kan starte.
For at undgå at kanden overfyldes, bør mængden begrænses til omkring 0,8 liter. Anvend
måleskalaen på beholderen som et fingerpeg. Placér låg og prop på kanden, inden blenderen
igangsættes. Kontroller, at blenderen er sat i position "0" og sæt derefter stikket i kontakten.
Drej kontakten til den ønskede position i nogle få sekunder. Drej derefter kontakten tilbage til
"0" og kontroller konsistensen af det blendede. Det går meget hurtigt, så blend ikke for længe.
Kontrollampen lyser, når apparatet kører.
Anvend positionen "Pulse" (moment) for korte tidsintervaller. Kontakten skal holdes fast på
positionen for, at blenderen kan fungere. Så snart kontakten slippes, standser blenderen. Brug
"Pulse" for at undgå for lang blendertid.
Forholdsregler ved varm væske
Glaskanden kan modstå varme ingredienser som varme væsker eller supper. Når varme
væsker hældes i lukket beholder (f.eks. en blenderkande med låg) dannes automatisk et højt
tryk. Der er derfor risiko for at låget skubbes af under brug, og at den varme væske sprøjter ud.
For at undgå denne situation gøres følgende:
1.
Temperaturen på den væske, som anvendes i blenderen, må ikke overstige 50 °C
2.
Fyld kanden maksimalt halvt op med de ønskede ingredienser (som f.eks. grøntsager,
rodfrugter m.m.).
3.
Start blenderen på niveau 1 eller 2 (ikke Pulse niveau), og hæld derefter langsomt væsken
(varm bouillon, fløde eller lignende) gennem hullet i det sorte låg. Sluk ikke for blenderen,
mens dette gøres. Hvis blenderen slukkes med varm væske i kanden, og derefter startes
igen, vil der, på grund af motorens høje omdrejningstal, dannes et tryk fra bunden, som
kan resultere i, at låget trykkes af.
Hvis blenderen alligevel har været slukket under ovenstående proces med varm væske i
kanden, og den skal startes igen, så hold et tryk med hånden ovenpå låget med et håndklæde,
en grydelap eller lignende – og vær opmærksom på eventuel sprøjt af varm væske. Varm
væske alene må ikke blendes, da trykket indeni kanden vil være for højt.
Vigtigt!
Hvis man skal blende dybfrosne ingredienser (f.eks. frugt, bær, grøntsager) skal dette gøres
omgående efter at ingredienserne er fyldt i glaskanden, da disse ellers fryser sammen til en
fast klump, hvilket risikerer at blokere kniven under brug. Hæld yderligere en smule vand i
beholderen, inden apparatet startes.
Såfremt man har behov for at tilsætte yderligere ingredienser under brug, kan det godt lade
sig gøre, blot skal blenderen afbrydes, inden proppen eller hele låget tages af. Sørg for, at
maden som skal blendes, ikke er for tyktflydende eller for tør og tung for motoren at bearbejde.
Fyld evt. lidt væske gennem hullet i låget, hvis det virker tungt, eller afbryd blenderen og skrap
blandingen ned mod knivsbladet med en gummispartel.
HUSK AT LÅGET ALTID SKAL VÆRE SAT PÅ FØR BLENDEREN STARTES OG DET
ANBEFALES LIGELEDES AT SÆTTE PROPPEN PÅ IGEN, INDEN BLENDEREN ATTER
STARTES!!
4

Advertisement

loading