Kapitel 6. Installation af harddiske og konfiguration af RAID
Dette kapitel indeholder oplysninger om installation af harddiske og konfiguration af RAID (Redundant Array
of Independent Disks) til dette produkt.
Bemærkninger:
• Oplysningerne i dette kapitel om konfiguration af RAID gælder kun i et Windows-miljø. Kontakt
Linux-forhandleren for at få oplysninger om konfiguration af RAID i et Linux-miljø.
• Du kan installere en kombination af SATA- og SAS-harddiske på den samme computer. SATA-
og SAS-harddiske kan dog ikke installeres på det samme RAID-array. Alle diske skal tilsluttes
SAS-kontrolkortet.
Installation af SATA-harddiske og konfiguration af RAID
Dette afsnit indeholder oplysninger om det påkrævede antal SATA-harddiske til det understøttede RAID-
og SATA RAID-niveau.
Installation af SATA-harddiske
Der skal som minimum være installeret dette antal SATA-harddiske i computeren for følgende understøttede
RAID-niveauer:
• RAID-niveau 0 – Fordelt disk-array (Striped)
– Mindst to harddiske
– Bedre ydeevne og ingen fejltolerance
• RAID-niveau 1 – Spejlet disk-array (Mirrored)
– Mindst to harddiske
– Forbedret læse-ydeevne og 100% redundans
• RAID-niveau 5 – Blokniveaufordelt disk-array med distribueret paritet (Block-level striped)
– Mindst tre harddiske
– Data fordeles på byteniveau
– Oplysninger om retning af fordelingsfejl
– Bedre ydeevne og fejltolerance
Hvis du skal installere en ny SATA-harddisk, skal du læse installationsvejledningen i afsnittet "Udskiftning af
harddisken" i ThinkStation Vejledning i installation og udskiftning af hardware.
Konfiguration af system-BIOS til aktivering af SATA RAID
Dette afsnit beskriver, hvordan du konfigurerer BIOS for at aktivere SATA RAID.
Bemærk: Brug piltasterne på tastaturet til markere og vælge.
1. Tryk på F1 for at åbne BIOS-konfigurationsprogrammet. Læs afsnittet "Start af programmet Setup
Utility" på side 17.
2. Vælg Devices ➙ IDE Drives Setup, og tryk på Enter.
3. Markér SATA RAID Enable, og tryk på Enter.
4. Markér Enabled, og tryk på Enter.
© Copyright Lenovo 2009, 2011
21