Download Print this page

Fyringsteknik/Brugen Af Deres Ovn - Morso S12-43 Instructions For Installation And Use Manual

Advertisement

Available languages

Available languages

2.0 Fyringsteknik/Brugen af Deres ovn

Deres ovn er konstrueret med lufttilførsel 2 steder.
Forbrændingsluften tilføres forbrændingen med stor hastighed over glasset og betjenes ved
hjælp af grebet over døren. Forbrændingsluften tilføres, når grebet skydes til højre og lukkes
når grebet skydes til venstre.
En anden lufttilførsel er en konstant forvarmet lufttilførsel uden reguleringsmulighed, der tilføres
forbrændingen lige over bålet, og sørger for at brænde de sidste gasser af, som træet afgiver under
opvarmningen.
Ovnens nominelle varmeydelse er 6 kW.
Deres nye Morsø ovn er EN afprøvet til fyring med træ og egnet til intermitterende brug.
VIGtIGt!
Træ er et yderst gasholdigt materiale (ca. 75 %). Disse gasser frigives under opvarm-
ning og antændelse af træet. Det er derfor vigtigt at disse gasser antændes hurtigt
efter en påfyldning. Ligger træet kun og ulmer, specielt efter en ny påfyldning, giver
det en kraftig røgudvikling, som i værste fald kan forårsage en eksplosionsagtig an-
tændelse af gasserne med skader på ovnen til følge. For at kunne antænde disse fri-
givne gasser fra træet og opretholde klare og blivende flammer i forbrændingsfor-
løbet, er det derfor vigtigt altid at tilføre den nødvendige mængde ilt (luftmængde).
Indstilling af lufttilførsel, optændingsmetode og fyringsintervaller er afhængig
af skorstenstræk, vind- og vejrforhold, varmebehov, brændsel m.m. Derfor kan
der gå tid, inden De kender ovnens korrekte funktion under de givne forhold.
Selv om der kan fyres med næsten alle former for træ i Deres Morsø ovn, skal man
ikke fyre med vådt eller ulagret træ. Træ bør under tag lagres mindst 1 år og helst
2 år med fri adgang for vind. Træ skal kløves hurtigst muligt efter fældningen, hvis
det skal tørre hurtigt. Træet kan anvendes, når fugtigheden er under 20%. Under
EN afprøvningen testes alle brændeovne med træ der har et fugtindhold på (16 ±
4)%. Brug aldrig drivtømmer, da det som regel er meget saltholdigt, og ødelæg-
ger dermed både ovnen og skorsten. Imprægneret og malet træ samt spånplader
udsender giftig røg og dampe og må derfor heller ikke anvendes som brænde.
Bemærk, der må ikke anvendes flydende brændsel i ovnen.
Brændestykker med en diameter større end 10 cm bør altid kløves. Brændestyk-
kerne må ikke være længere, end de kan ligge plant over glødelaget med luft til
begge ender. Maximal brændelængde i ovnen er 30 cm.
Maximal brændemængde er ca 2 kg./time (max. 2 stykker træ pr. påfyldning).
De første optændinger skal være moderate, således at den varmebestandige ma-
ling kan hærdes, inden der fyres kraftigere. Malingen kan i hærdningsfasen udvik-
le røg og lugtgener under den første optænding, hvilket er ganske normalt. Sørg
derfor for udluftning i denne periode.
Under opvarmning og nedkøling kan ovnen afgive nogle knirkelyde, hvilket skyl-
des den store temperaturforskel materialet udsættes for.
10

Advertisement

loading

This manual is also suitable for:

S12