Bortskaffelse; Effekt Og Lyd; Lytterummet - Dali RUBICON User Manual

Table of Contents

Advertisement

Available languages
  • EN

Available languages

  • ENGLISH, page 1
UK
DE
DK
CN
JP
FR

7.0 BORTSKAFFELSE

Produktet må ikke blandes med almindeligt husholdningsaffald ved bortskaffelse. Lovgivningen
kræver, at elektroniske apparater indsamles for korrekt bortskaffelse, genindvinding og genbrug.
Private husstande i EU-medlemslandene, Schweiz, Liechtenstein og Norge kan gratis aflevere
deres brugte elektroniske apparater på kommunale genbrugspladser eller til forhandlere (ved
køb af et nyt lignende produkt). Hvis du er bosiddende i andre lande end ovennævnte, bedes du
kontakte dine lokale myndigheder for oplysninger om korrekt bortskaffelse. Ved at følge disse
retningslinjer sikrer du, at dit produkt bortskaffes, genindvindes og genbruges på korrekt vis for
at forhindre potentielle negative konsekvenser for miljøet og folkesundheden.

8.0 EFFEKT OG LYD

Hvor højt en højttaler kan spille og stadig lyde godt, afhænger fuldstændigt af det signal, den
skal gengive. Derfor kan man ikke i praksis definere et entydigt niveau, der kan bruges til at
sammenligne forskellige højttalere.
Det ligger fast, at masser af ren og uforvrænget effekt fra en stor forstærker er bedre end
et forvrænget signal fra en lille forstærker, der er presset ud over sin ydeevne. Signalet fra
en forstærker, der forvrænger (klipper), indeholder langt mere højfrekvensinformation end et
uforvrænget signal, og belaster derfor diskantenheden meget hårdt. Det er derfor, højttalere
som oftest ødelægges af små forstærkere, der arbejder for hårdt - og kun sjældent af store
forstærkere, der nærmest kører i tomgang.
Det er værd at notere sig, at når tonekontrollerne er skruet over neutral indstilling, belastes
både højttalere og forstærker væsentligt. På et godt lydanlæg bør tonekontroller kun bruges
til at kompensere for en dårlig optagelse og ikke til permanent at kompensere for svagheder
andre steder i anlægget.
DALI anbefaler derfor, at tonekontrollerne generelt er justeret til neutral position, og at det
ønskede lydbillede opnås ved korrekt placering af højttalerne. Hvis du sørger for ikke at
spille højere, end at lyden fortsat er klar og uforvrænget, minimerer du belastningen på både
højttalere og forstærker.
Alle DALI højttalere er konstrueret på en måde, så de altid giver en optimal belastning af
forstærkeren - det kaldes også for lineær impedans - og resultatet er et tydeligt mere åben og
detaljeret lydbillede.

9.0 LYTTERUMMET

Ethvert rum har sin egen og særegne akustik, der præger den måde, vi oplever lyden fra
højttalerne. Reelt handler det om, hvordan rummet modtager lydenergien og skaffer sig af
med den igen. Du kan påvirke dit lytterums akustik på forskellige måder. En del af den lyd, du
hører, kommer ikke direkte fra selve højttaleren men fra refleksioner fra gulv, loft og vægge.
Disse refleksioner dæmpes af bl.a. møbler, planter og tæpper. Er lydbilledet lyst, kan bløde ting
som gardiner og tæpper hjælpe. For eksempel har det en vis indflydelse at trække gardinerne
for, når du vil undgå refleksioner fra store glasflader. Både mængden og kvaliteten af den dybe
bas afhænger af rummets størrelse, form og højttalernes placering. F.eks. fremhæves bassen
ved en placering nær side- eller bagvæg og endnu mere ved placering i et hjørne. Her øges
refleksionerne fra væggene dog ganske meget. Da det i sidste ende er dine ører, der bestemmer,
anbefaler vi, at du eksperimenterer dig frem til den placering, der giver det lydbillede, du ønsker.
21

Hide quick links:

Advertisement

Table of Contents
loading

Table of Contents