Produktinformation; Indhold; Anvendelse; Funktion - ADURO DraftOptimizer User Manual And Installation Manual

Hide thumbs Also See for DraftOptimizer:
Table of Contents

Advertisement

Available languages

Available languages

Dansk

1.0 Produktinformation

Aduro DraftOptimizer er en ny unik type røgsuger og røgfortynder til brændeovne og lukkede
pejseindsatse med en samlet effekt på op til 15 kW.
Aduro DraftOptimizer skaber et naturligt træk i skorstenen ved at løfte røgen i skorstenen og herefter
fortynde den. Dette sikrer et godt træk i skorstenen uanset vejrforhold. Dette giver en bedre
forbrænding, lettere optænding og mindre røg i stuen ved optænding. Udenfor reduceres lugt og røg,
idet røgen fortyndes op til 25 gange.
Røgsugeren er yderst støjsvag og drives af en 24 VDC lavvolt EC-motor af høj kvalitet. Da
røgsugeren ikke kræver jordtilslutning, er det tilladt at installere Aduro DraftOptimizer selv. Den
tilsluttes blot en eksisterende stikkontakt. Aduro DraftOptimizer kan monteres på alle runde aftræk
med en indvendig diameter på mellem Ø146-200 mm. Til firkantede murede aftræk op til 240x240 mm
fås en firkantet flange som tilbehør.

1.1 Indhold

1. Aduro DraftOptimizer, 8 meter sort kabel
Flange til rundt aftræk (Ø146 - 200 mm)
2. Strømforsyning m/netkabel
3. Styreboks
4. 5 meter hvid styrekabel
5. Trinløs hastighedsregulering
6. Brugermanual og monteringsvejledning

1.2 Anvendelse

Aduro DraftOptimizer anvendes til skorstene, hvor der ønskes et stabilt naturligt træk.
Inden optænding i ildstedet, startes Aduro DraftOptimizer på fuld hastighed. Når flammerne har fået
godt fat i brændet, reguleres lufttilførslen og hastigheden på Aduro DraftOptimizer, til der opnås klare
og rolige flammer i ildstedet.
Det naturlige træk i skorstenen forhindres ikke med Aduro DraftOptimizer i slukket tilstand. Det
anbefales dog altid at lade Aduro DraftOptimizer være i drift på minimum laveste hastighed, mens der
fyres i ildstedet. Det sikrer, at evt. røg altid fjernes gennem aftrækssystemet, og ikke kommer ud i
huset.

1.3 Funktion

Aduro DraftOptimizer er konstrueret til lang levetid og kan modstå meget høje temperaturer (op til
500°C). Det forekommer ofte ved brændefyring, at røgtemperaturen overstiger 350°C.
Aduro DraftOptimizer løfter trækket 12 pascal i stedet for at suge på traditionel vis. Denne metode
ligner det naturlige træk i en god skorsten. Hastighedsreguleringen sikrer, at der altid kan opnås en
god forbrænding.
Aduro DraftOptimizer fortynder røgen op til 25 gange, og spreder herefter den fortyndede røg i
vifteform. Derved opnås en unik fortyndings- og spredningseffekt, som reducerer røglugt- og gener i
nærområdet.
1

Advertisement

Table of Contents
loading

Table of Contents