Download Print this page

Hilti SF BT 22­A Original Operating Instructions page 71

Hide thumbs Also See for SF BT 22­A:

Advertisement

Available languages
  • EN

Available languages

  • ENGLISH, page 15
Anvendelse og pleje af elværktøjet
▶ Undgå at overbelaste maskinen. Brug altid en maskine, der er beregnet til det stykke arbejde,
der skal udføres. Med det rigtige værktøj arbejder man bedst og mest sikkert inden for det angivne
effektområde.
▶ Brug ikke elværktøj, hvis afbryderen er defekt. En maskine, der ikke kan startes og stoppes, er farlig
og skal repareres.
▶ Træk stikket ud af stikkontakten, og/eller fjern batteriet fra maskinen, inden du foretager
indstillinger på den, skifter tilbehørsdele eller lægger den til side. Disse sikkerhedsforanstaltninger
forhindrer utilsigtet start af elværktøjet.
▶ Opbevar ubenyttede elværktøjer uden for børns rækkevidde. Lad aldrig personer, der ikke er
fortrolige med elværktøjet eller ikke har gennemlæst sikkerhedsanvisningerne benytte dette.
Elværktøj er farligt, hvis det benyttes af ukyndige personer.
▶ Sørg for at pleje elværktøj omhyggeligt. Kontrollér, om bevægelige dele fungerer korrekt og
ikke sidder fast, og om delene er brækket eller beskadiget, således at elværktøjets funktion
påvirkes. Få beskadigede dele repareret, inden elværktøjet tages i brug. Mange uheld skyldes
dårligt vedligeholdte elværktøjer.
▶ Sørg for, at skæreværktøjer er skarpe og rene. Omhyggeligt vedligeholdte skæreværktøjer med
skarpe skærekanter sætter sig ikke så hurtigt fast og er nemmere at føre.
▶ Anvend elværktøj, tilbehør, indsatsværktøj osv. i overensstemmelse med disse anvisninger. Tag
hensyn til arbejdsforholdene og det arbejde, der skal udføres. I tilfælde af anvendelse af maskinen til
formål, som ligger uden for det fastsatte anvendelsesområde, kan der opstå farlige situationer.
Anvendelse og pleje af batteridrevet elværktøj
▶ Oplad kun batterier i ladere, der er anbefalet af fabrikanten. Der er risiko for brand, hvis en lader, der
er beregnet til et bestemt batteri, anvendes til opladning af en anden batteritype.
▶ Brug kun de batterier, der er beregnet til elværktøjet. Brug af andre batterier øger risikoen for
personskader og er forbundet med brandfare.
▶ Ikke benyttede batterier må ikke komme i berøring med kontorclips, mønter, nøgler, søm, skruer
eller andre små metalgenstande, da disse kan kortslutte kontakterne. En kortslutning mellem
batterikontakterne øger risikoen for personskader i form af forbrændinger.
▶ Hvis batteriet anvendes forkert, kan der løbe væske ud af batteriet. Undgå at komme i kontakt
med denne væske. Hvis det alligevel skulle ske, skylles med vand. Søg læge, hvis væsken kommer
i øjnene. Batterivæske kan give hudirritation eller forbrændinger.
Service
▶ Sørg for, at elværktøjet kun repareres af kvalificerede fagfolk, og at der altid benyttes originale
reservedele. Dermed sikres størst mulig elværktøjssikkerhed.
2.2 Sikkerhedsanvisninger for boremaskiner
▶ Brug de ekstrahåndgreb, som følger med maskinen. Hvis du mister kontrollen, kan det medføre
personskader.
▶ Hold maskinen på de isolerede grebsflader, når du udfører opgaver, hvor indsatsværktøjet kan
ramme skjulte strømledninger. Ved kontakt med en spændingsførende ledning kan også metalliske
værktøjsdele sættes under spænding, hvilket kan medføre elektrisk stød.
2.3 Yderligere sikkerhedsanvisninger
Personlig sikkerhed
▶ Anvend kun maskinen i teknisk fejlfri tilstand.
▶ Foretag aldrig manipulationer eller ændringer på maskinen.
▶ Hold altid maskinen fast med hånden på det dertil beregnede håndgreb. Sørg for, at håndgrebet er tørt
og rent.
▶ Undgå berøring af roterende dele - fare for personskader!
▶ Anvend egnede beskyttelsesbriller, sikkerhedshjelm, høreværn, beskyttelseshandsker og et let ånde-
drætsværn under brugen af maskinen.
▶ Brug også beskyttelseshandsker, når du skifter værktøj. Berøring af indsatsværktøjet kan medføre snitsår
og forbrændinger.
▶ Brug øjenværn. Splinterne fra materialet kan medføre skader på legeme og øjne.
▶ Hold pauser under arbejdet, og lav øvelser, så dine fingre får en bedre blodgennemstrømning. Ved
længerevarende arbejde kan vibrationer medføre forstyrrelser af fingrenes, hændernes eller håndleddenes
blodkar og nervesystem.
Printed: 19.10.2016 | Doc-Nr: PUB / 5252274 / 000 / 01
Dansk
65

Advertisement

loading