Behandling Og Opbevaring Af Kameraet; Opbevaring; Rensning; Lcd Monitoren - Konica Minolta DiMAGE Z6 User Manual

Konica minolta camera flash - digital camera flash user manual
Hide thumbs Also See for DiMAGE Z6:
Table of Contents

Advertisement

Behandling og opbevaring af kameraet

Læs hele dette afsnit for at få de bedst mulige resultater med dit kamera. Når det behandles
korrekt, kan du have glæde af kameraet i mange år.
Behandling af kameraet
• Udsæt ikke kameraet for stød eller rystelser.
• Sluk kameraet, når du transporterer det.
• Kameraet er hverken vandtæt eller regntæt. Hvis du har våde hænder, når du isætter/udtager
batterier eller memorykort eller i øvrigt betjener kameraet, kan det tage skade.
• Pas på, der ikke kommer vand eller sand i/på kameraet, hvis du fotograferer på stranden eller i
nærheden af vand. Vand, sand, støv eller salt kan beskadige kameraet alvorligt.
• Efterlad ikke kameraet i direkte sollys. Ret ikke objektivet direkte mod solen, da CCD'en kan tage
skade.
• Lad ikke kameraet komme i nærheden af elektromagnetiske felter (fra f. eks. magneter eller
motorer).

Opbevaring

• Opbevar kameraet på et køligt, tørt og velventileret sted, lang fra støv og kemikalier. Hvis det ikke
skal bruges i lang tid, kan man anbringe det i en lufttæt beholder (plastpose) med lidt fugtsugende
salt.
• Fjern batterierne og memorykortet fra kameraet, hvis det ikke skal benyttes i længere tid.
• Opbevar ikke kameraet i nærheden af naftalin eller mølkugler.
• Under længere tids opbevaring bør kameraets funktioner afprøves en gang imellem. Desuden bør
du afprøve kameraet, inden du igen begynder at fotografere.

Rensning

• Hvis kameraet er blevet snavset, kan man aftørre det forsigtigt med en blød, ren og tør klud. Hvis
der er kommet sand på kameraet eller objektivet, skal man forsigtigt blæse de løse partikler bort.
Aftørring kan ridse overfladen.
• Objektivets overflade renses ved først at blæse støv eller sandkorn væk, og herefter om
nødvendigt fugte et stykke linsepapir med et par dråber objektivrensevæske og forsigtig aftørre
objektivet.
• Benyt aldrig organiske opløsningsmidler til rensning af kameraet.
• Rør aldrig ved objektivets overflade med fingrene.
124
Appendiks
Behandling af LCD monitoren
• LCD monitoren er fremstillet ved hjælp af præcisionsteknologi, og flere end 99,99% af
billedpunkterne arbejder korrekt. Under 0,01% af billedpunkterne kan blive vist som farvede eller
lyse punkter; dette er ikke en fejl ved monitoren og har ingen indflydelse på de optagne billeder.
• Udsæt ikke LCD monitorens overflade for tryk. Det kan skade monitoren permanent.
• Ved lave temperaturer kan billedet på LCD monitoren blive midlertidigt mørkt. Når kameraet igen
får normal temperatur, bliver billedet normalt.
• Hvis der kommer fingeraftryk på LCD monitorens overflade, kan du forsigtigt aftørre dem med en
blød, ren og tør klud.
Batterier
• Batteriers ydeevne falder ved lave temperaturer. Hvis du fotograferer i koldt vejr, bør du
medbringe friske reservebatterier i en varm inderlomme. Kolde batterier kan genvinde noget af
deres kapacitet, når de varmes op til normal temperatur.
• I koldt vejr anbefales det at benytte Ni-MH batterier, som har større ydeevne end alkaliske
batterier.
• Hvis batterierne opbruges, mens du fotograferer, bør de ikke anvendes igen senere, selv om de
tilsyneladende genvinder noget af kapaciteten. De kan forårsage fejlfunktion i kameraet.
• Et indbygget specialbatteri leverer strøm til uret og hukommelsen, hvis kameraets batterier er
opbrugte eller fjernet. Hvis uret eller funktionerne i hukommelsen tilbagestilles, hver gang de
normale batterier udskiftes, er dette batteri opbrugt. Det skal udskiftes på et Konica Minolta
Servicecenter.
• Når du første gang har isat batterier, bør du ikke tage dem ud af kameraet i 24 timer; kameraet
kan være slukket i denne periode. De bruges til at oplade det interne batteri, der beskytter
indstillingerne, mens kamerabatterierne er fjernet.
125

Advertisement

Table of Contents
loading

Table of Contents