Anvend en blød børste til rengøring af lufthullerne.
Skyl alle komponenterne grundigt med rent vand, og lad dem tørre på et sted,
hvor de ikke udsættes for direkte sollys. Masken må ikke lægges i blød.
Hver uge
Vask hovedbåndet i hånden ved forsigtigt at gnubbe det i lunkent vand (30 °C)
med mild sæbe eller fortyndet opvaskemiddel. Skyl grundigt, og lad det
lufttørre, hvor det ikke udsættes for direkte sollys.
Rengøring af masken mellem hver patient
Mirage Quattro bør desinficeres eller steriliseres mellem anvendelser på
forskellige patienter. Alle komponenter, bortset fra hovedbåndet, er valideret til
brug med op til 20 desinfektions- eller sterilisationscyklusser, der udføres ved
hjælp af en af følgende processer:
•
Termisk desinfektion ved en maksimal temperatur- og tidskombination på
93° C i 10 minutter
•
Kemisk desinfektion (f.eks. Cidex™ OPA eller Cidex Plus™)
•
STERRAD™ sterilisationssystem (f.eks. 100S eller NX).
Hovedbåndet skal vaskes mellem anvendelserne på forskellige patienter som
beskrevet i afsnittet "Rengøring af masken i hjemmet".
De detaljerede desinfektions- og sterilisationsinstruktioner, der findes på
ResMeds website, www.resmed.com/masks/sterilization, skal overholdes ved
anvendelse til forskellige patienter.
Genmontering af masken
Se afsnit D på illustrationsarket.
Kontrollér, at alle komponenterne er rene og tørre, inden masken samles igen.
Kontrollér, om ventilen er beskadiget, skæv eller revnet, og om andre
komponenter er gået i stykker eller er revnet. Udskift alle beskadigede dele.
Fleksibel PVC indeholder elementer, der kan være skadelige for materialerne i
masken. Hvis der benyttes fleksibel PVC kontinuerligt, skal fastgørelsesporten
undersøges for revner. Udskift eventuelt beskadigede dele.
Genmontering af albuen
1 Sæt ventilen ind i ventilklemmen (fig. D-1).
2 Tryk ventilklemmen fast på albuen (fig. D-2). Sørg for, at begge sider klikker
på plads (fig. D-3).
3 Sæt drejestudsen ind i enden af albuen (fig. D-4).
4 Sæt det samlede vinkelstykke (fig. D-5) i maskerammen.
25