Melissa 630-015 User Manual page 3

Forklaring af display og symboler
a. Systolisk tryk
b. Diastolisk tryk
c. Puls
d. Symbol for ny måling
e. Symbol for pulsmåling
f. Symbol for tømning af
manchet
g. Batterisymbol
OM BLODTRYK
Hvad er blodtryk?
Når hjertet pumper blodet rundt i kroppen, udøver
blodet et tryk på blodkarrenes vægge. Dette tryk
kaldes blodtrykket.
Blodtrykket er forskelligt i forskellige dele af
kroppen og afhænger bl.a. af pulsen, hvor elastiske
blodkarrene er, og hvor tyktflydende blodet er.
Det tryk, der kan måles, når hjertet pumper blodet
ud i kroppen, kaldes det systoliske blodtryk. Det
tryk, der kan måles, når blodet løber tilbage fra
kroppen mod hjertet (mellem to hjerteslag), kaldes
det diastoliske blodtryk.
De to typer blodtryk nævnes som regel sammen,
og det systoliske blodtryk nævnes altid først. Hvis
blodtrykket angives til "20/70" (udtales "20 over
70"), betyder det, at det systoliske blodtryk er 20,
og det diastoliske er 70.
Måleenheden for blodtryk er mmHg (millimeter
kviksølv).
Hvorfor varierer blodtrykket?
Blodtrykket varierer i løbet af døgnet og hele livet.
Mange forskellige faktorer påvirker dit blodtryk,
hvilket du bør være opmærksom på, når du bruger
apparatet. Vær f.eks. opmærksom på følgende:
• Blodtrykket er højere om dagen end om natten.
• Blodtrykket stiger lidt, når du lige har spist.
Meget salt i maden kan også øge blodtrykket.
• Let motion (f.eks. gang og jogging) får det
systoliske blodtryk til at stige lidt, mens hård
træning får det til at stige drastisk. Det falder
dog igen, når kroppen slapper af. Mangel på
motion hæver blodtrykket permanent.
630015_IM.indd 3
• Blodtrykket kan stige, hvis du er ophidset,
stresset eller anspændt.
• Pludselige klimaændringer kan få blodtrykket til
at stige.
• Det systoliske tryk stiger med alderen.
• Kvinder har større risiko for forhøjet blodtryk
efter overgangsalderen.
• Søvnmangel, rygning, fedme, alkohol og visse
sygdomme får blodtrykket til at stige.
• Bad og toiletbesøg kan hæve blodtrykket.
• Hvis manchetten sidder for løst eller for stramt
eller ikke sidder i samme højde som hjertet, kan
det målte blodtryk være for lavt i forhold til det
faktiske blodtryk.
Hvornår er mit blodtryk for højt eller lavt?
Forhøjet blodtryk kaldes også hypertension. Nedsat
blodtryk kaldes også hypotension. På nedenstående
skema kan du se nogle generelle retningslinjer for,
hvornår dit blodtryk er for højt eller lavt. Du bør
dog altid konsultere din læge for at få nøjagtige
anvisninger.
Område Systolisk
Meget højt blodtryk
> 40 mmHg > 90 mmHg
(hypertension)
Høj normal
30-39 mmHg 85-89 mmHg
Normal
9-29 mmHg 5-84 mmHg
Meget lavt blodtryk
< 90 mmHg < 50 mmHg
(hypotension)
Hvorfor skal jeg måle mit blodtryk?
Blodtrykket stiger naturligt i takt med, at man
bliver ældre. Men forhøjet blodtryk kan også være
det første tegn på sygdom, overvægt eller på, at
arterierne er ved at stivne, hvilket øger risikoen
for bl.a. blodpropper. Det er derfor en god idé at
holde øje med blodtrykket og søge læge, hvis det
virker usædvanligt højt eller lavt. Du bør skrive dine
målinger ned, så du kan vise dem til din læge.
Vigtigt! Apparatet må ikke bruges til at stille
medicinske diagnoser med, men må kun anvendes
som reference. Søg læge, hvis blodtryksmålingerne
virker unormale. Følg altid den beskrevne procedure
i denne brugsanvisning, når du foretager målinger.
3 3
Diastolisk
2008-7-2 16:06:17