Download Print this page

Lenovo ThinkCentre M50e Servicebevis Manual page 6

(danish) lenovo statement of limited warranty
Hide thumbs Also See for ThinkCentre M50e:

Advertisement

Sådan får De service i garantiperioden: Følgende føjes til dette afsnit:
Se oversigten over telefonnumre i Del 3 - Garantioplysninger, hvis De ønsker service i garantiperioden fra IBM-service i EU-landene.
De kan kontakte IBM-service på følgende adresse:
IBM Warranty & Service Quality Dept.
PO Box 30
Spango Valley
Greenock
Scotland PA16 0AH
FORBRUGERE
Forbrugere har juridiske rettigheder i henhold til gældende national lovgivning for salg af forbrugsvarer. Sådanne rettigheder påvirkes ikke af de
garantier, der gives i dette Servicebevis.
DANMARK, FINLAND, GRÆKENLAND, HOLLAND, ITALIEN, NORGE, PORTUGAL, SCHWEIZ, SPANIEN, SVERIGE OG ØSTRIG.
Ansvarsbegrænsning: Følgende erstatter alle vilkårene i dette afsnit:
Medmindre gældende lov kræver andet, gælder følgende:
1.
Lenovos erstatningsansvar for krav og tab, der måtte opstå som følge af, at Lenovo ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til eller i
forbindelse med dette Servicebevis, eller pga. andre årsager i forbindelse med Servicebeviset, er begrænset til en erstatning udelukkende
for de krav og tab, der kan påvises at være opstået som umiddelbar og direkte følge af Lenovos manglende opfyldelse af sådanne
forpligtelser (hvis det skyldes fejl fra Lenovos side) eller som umiddelbar og direkte følge af sådanne andre årsager. Erstatningen kan ikke
overstige det beløb, De har betalt for Maskinen.
Ovennævnte begrænsning gælder ikke erstatning for personskade (herunder død) samt skade på fast ejendom og løsøre, som er
ansvarspådragende for Lenovo.
2.
Hverken Lenovo eller Lenovos underleverandører, forhandlere eller Serviceleverandører er ansvarlige for følgende: 1) tab af eller
skade på data, 2) indirekte tab eller følgeskader eller 3) tabt fortjeneste, selv om tabet er en direkte følge af den begivenhed, der
har forårsaget skaderne, eller 4) tabt fortjeneste, indtjening, goodwill eller forventede besparelser, selv om de er blevet gjort
bekendt med muligheden for sådanne tab.
FRANKRIG OG BELGIEN
Ansvarsbegrænsning: Følgende erstatter alle vilkårene i dette afsnit::
Medmindre gældende lov kræver andet, gælder følgende:
1.
Lenovos erstatningsansvar for krav og tab, der måtte opstå som følge af, at Lenovo ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til eller i
forbindelse med dette Servicebevis, er begrænset til en erstatning udelukkende for de krav og tab, der kan påvises at være opstået som
umiddelbar og direkte følge af Lenovos manglende opfyldelse af sådanne forpligtelser (hvis det skyldes fejl fra Lenovos side). Erstatningen
kan ikke overstige det beløb, De har betalt for den Maskine, der har forårsaget skaderne.
Ovennævnte begrænsning gælder ikke erstatning for personskade (herunder død) samt skade på fast ejendom og løsøre, som er
ansvarspådragende for Lenovo.
2.
Hverken Lenovo eller Lenovos underleverandører, forhandlere eller Serviceleverandører er ansvarlige for følgende: 1) tab af eller
skade på data, 2) indirekte tab eller følgeskader eller 3) tabt fortjeneste, selv om tabet er en direkte følge af den begivenhed, der
har forårsaget skaderne, eller 4) tabt fortjeneste, indtjening, goodwill eller forventede besparelser, selv om de er blevet gjort
bekendt med muligheden for sådanne tab.
FØLGENDE VILKÅR GÆLDER DET ANGIVNE LAND:
ØSTRIG
Bestemmelserne i dette Servicebevis erstatter alle ufravigelige lovbestemmelser.
Garantiens omfang: Følgende erstatter første sætning i første afsnit under denne overskrift:
Garantien for en Lenovo-Maskine dækker Maskinens funktionalitet ved normal brug, og at Maskinen er i overensstemmelse med
Specifikationerne.
Følgende føjes til dette afsnit:
Forældelsesfristen for en forbrugers krav i forbindelse med brud på garantien er mindst den lovbestemte periode. Hvis Serviceleverandøren
ikke er i stand til at reparere en Lenovo-Maskine, kan De som alternativ anmode om at få en delvis tilbagebetaling, i det omfang det er
berettiget på grund af den ikke-reparerede Maskines værdiforringelse, eller om annullering af den pågældende aftale vedrørende en sådan
Maskine, og få det beløb, De har betalt, refunderet.
Anden sætning gælder ikke.
Lenovos handlinger i forbindelse med problemløsning: Følgende føjes til dette afsnit:
I garantiperioden godtgør Lenovo Deres omkostninger til transport af den defekte Maskine til IBM-service.
Ansvarsbegrænsning: Følgende sætning føjes til dette afsnit:
De begrænsninger og fraskrivelser, der er anført i dette Servicebevis, gælder ikke skader forvoldt af Lenovo som følge af svig eller grov
uagtsomhed og ved udtrykkelige garantier.
Følgende sætning føjes til i slutningen af punkt 2:
I forbindelse med almindelig uagtsomhed er Lenovos erstatningsansvar i medfør af dette punkt begrænset til brud på væsentlige kontraktvilkår.
EGYPTEN
Ansvarsbegrænsning: Følgende erstatter punkt 2 i dette afsnit:
andet direkte tab op til det beløb, De har betalt for den Maskine, der udløser kravet.
Vilkårene gælder underleverandører, forhandlere og Serviceleverandører (uændret).
Lenovo SOLW.doc 03/2005 (REH)
Side 6 af 10

Advertisement

loading