Et Ord Vedrørende Sikker Anvendelse Af Gps-Kort; Fra Kilde Til Destination; Placering Af Din Gps-Modtager For Optimal Satellitmodtagelse; Tiden For Signalfangst - Magellan RoadMate 3000T - Automotive GPS Receiver Reference Manual

Manual - danish
Hide thumbs Also See for RoadMate 3000T - Automotive GPS Receiver:
Table of Contents

Advertisement

Kapitel 2: GPS-installation
2.3 Et ord vedrørende sikker anvendelse af GPS-kort
Ligesom papirkort varierer kort på GPS-enheder meget med hensyn til de indeholdte informationer og den visuelle
præsentation. Uanset om det er topografiske kort, vejkort eller søkort, er kortet og dets data fremstillet til et bestemt formål.
Søkort viser for eksempel ofte kun et minimalt antal veje og kan ikke gøre det ud for vejkort. Topografiske kort giver normalt
kun få oplysninger om vandområder og indeholder ikke nogen havnavigationsmærker.
Kort kan også variere meget i størrelsesforhold: Jo mindre størrelsesforhold, des mere detaljeret er kortet. Derfor er det
vigtigt, at man ved brug af GPS-kort (ligesom ved brug af papirkort) tager hensyn til, hvilken slags kort man bruger i sine
undersøgelser, samt at man bruger sin sunde fornuft.

2.3.1 Fra kilde til destination

Thales Navigation, der laver Magellan GPS-produkter, er ikke en kartografivirksomhed. Vi laver ikke selv de kort, der bruges i
vores GPS-enheder. Vi gør vores bedste for at købe kortdata fra de bedste officielle og private kilder, der er til rådighed på
udgivelsestidspunktet. Thales Navigation har licens* til topografiske kort, vejkort, søkort og data over interessante steder
(POI) fra kommercielle og officielle kartografiske kilder, der leverer rå kortdata. Thales Navigation behandler og komprimerer
de rå data til et format, der gør dem mulige for præsentation og håndterbare til brug i vores GPS-enheder. Og for at sikre,
at vores kortdata er så robuste som muligt, kombinerer vi ofte data fra flere kilder for at give vores kunder en bedre
brugeroplevelse. Denne behandling indebærer ikke ændring i landskabsformer, koordinater eller andre rumlige data, der
forekommer i de rå data. Nøjagtigheden af kortene er fundamentalt afhængig af de kildedata, der bruges til at lave dem.
Kortdata skifter ofte af både naturlige og menneskeskabte årsager. Derfor skal offentlige og kommercielle
kartografivirksomheder konstant revidere, rette og forbedre deres kortdata. Vi udgiver regelmæssigt nye versioner af vores
kort for at afspejle disse ændringer.
Efter behandling af dataene tester vi kompatibiliteten af kortet med vores GPS-enheder for at sikre os, at de produkter vi
udsender, virker korrekt på vores GPS-enheder. Vi betatester desuden vores produkter for at få kundefeedback før den
endelige udsendelse.

2.4 Placering af din GPS-modtager for optimal satellitmodtagelse

Det er først og fremmest vigtigt, at du, inden du tænker på signalmodtagelse, forstår, at din GPS-modtager er et følsomt
instrument. Du bør aldrig anbringe det i et område i dit køretøj, hvor det kan rammes af andre genstande, eller hvor
vibrationer kan bevirke, at det rammer andre genstande i køretøjet. Med frontrudemonteringen, der følger med i æsken, kan
du anbringe modtageren på en sådan måde, at antennen kan modtage satellitsignalet via frontruden uden at være hindret af
andre af køretøjets dele. Tonede ruder eller andre reflekterende belægninger kan imidlertid interferere med modtagelsen.
Det kan i dette tilfælde være nødvendigt at montere en ekstern antenne (valgfri). En ekstern antenne tilvejebringer hurtigere
satellitfiksering og bedre signalstyrke. Da den monteres på bilens yderside, forstyrres den ikke af reflekterende belægninger
på ruderne og har en uhindret sigtelinie til satellitterne. Der findes andre monteringsmuligheder, men de kan kræve en
ekstern antenne.
Eksterne forhold kan ligeledes påvirke GPS-signalmodtagelsen. Selv om signalet ikke påvirkes af vejrforhold, kan høje
bygninger og træer, kørsel gennem bymæssige kløfter, skovområder eller tunneler samt ophold i en garage eller et
overdækket område påvirke GPS-signalet. GPS-modtageren overvåger og opdaterer konstant GPS-signalets status og vil
søge at fange signalet, når hindringerne er borte.

2.5 Tiden for signalfangst

Første gang, du anvender Magellan RoadMate 3000T, eller hvis du rejser mere end 800 km med enheden slukket, kan det
tage tid at opnå satellitfiksering. Det kan afhængigt af din position og satellitternes position vare 15 minutter eller mere.
Ved normal anvendelse sker satellitfikseringen meget hurtigere, men der kan stadig gå flere minutter. Det er vigtigt, at din
antenne drejes opefter, og at der er et uhindret udsyn til himlen for at modtage det bedst mulige satellitsignal.
3

Advertisement

Table of Contents
loading

This manual is also suitable for:

Roadmate 3050t - automotive gps receiver

Table of Contents